Vil du gerne starte en blog der fremstår professionel? Vil du gerne tjene penge på din blog? Her er 7 værktøjer til at drive en professionel blog.
Det kan være en ren jungle at finde rundt i de forskellige værktøjer, hjemmesider og apps man kan bruge til at drive en professionel blog eller Instagram. Jeg taler af erfaring, og jeg bliver stadig overvældet sommetider.
I mine år som blogger har jeg fået nogle vaner og samlet nogle værkstøjer, som gør det lettere at blogge, og som kan spare mig lidt tid.
Jeg tænkte derfor, jeg ville samle nogle af de værktøjer, apps og hjemmesider jeg selv bruger til at drive min blog. Listen er meget blandet, og derfor har jeg delt den ind i forskellige kategorier.
Del lækre billeder og grafik
Canva: Canva er muligvis mit mest brugte værktøj. Det er en hjemmeside, hvor du kan lave alle mulige slags grafiske designs til sin blog eller instagram. Det er altså nemt at lave lækkert og professionelt materiale. Canva er super overskueligt og nemt at bruge. Du kan endda finde de helt rigtige størrelser til Instagram, facebook-opslag, header, Pinterest… you name it. Derudover er der færdige skabeloner, som du selv kan rette til, så de passer til dit blogindlæg eller Instagram opslag. Det er også i dette program jeg laver min e-bog og invitationerne til min 30- års fødselsdag.
VSCO: Langt de fleste af mine billeder til Instagram kommer en tur igennem VSCO app’en. Jeg forsøger altid at bruge det samme filter, så bliver billederne mere ensartede, og der bliver en rød tråd igennem billederne i mit feed.
Photoshop: Alle billeder jeg tager til bloggen bliver redigeret i Photoshop. Jeg er ikke en haj til programmet, men jeg kender de basale funktioner, som lige giver det sidste til mine billeder. Hold billederne lyse og lækre, selvom det kan være svært her i efterår- og vintertiden.
Pexels.com: Pexels er en billedebank, hvor du kan downloade og bruge billeder helt gratis. Jeg bruger det oftest til de mere personlige indlæg, hvor billedet skal understøtte en tekst. Det kan f.eks. være indlæg som dette eller personlige indlæg som ‘Historien bag Flair’ eller ‘Tanker om at gå arbejdsløs’.
Organiser dit arbejde.
Later: Med Later kan du planlægge opslag til f.eks. Instagram. Der findes både en hjemmeside og en app. Jeg kan personligt bedst lide at bruge hjemmesiden, men hver sin smag. På hjemmesiden er det overskueligt med en kalender, hvor du kan flytte rundt på dine opslag. Du kan få et overblik over, hvordan billederne passer sammen, når de er udgivet – er der harmoni i dit Instagram feed.
Later er gratis at bruge, men du kan betale dig til flere funktioner f.eks. bedste tid at poste, hashtag foreslag og analytics.
Jeg planlægger altid ca. en uge i forvejen og med min. 2 opslag om dagen. Jeg har efterhånden en god ide om, hvornår I er online og dermed ser mine opslag. Det har især betydet, at jeg har fået flere følgere på Instagram.
Kalender: Min kalender på computeren er uundværlig. Her holder jeg styr på kommende indlæg til bloggen, aftaler og deadlines. Derudover bruger jeg en papirkalender, som står fremme ved mit skrivebord – egentlig bare fordi jeg godt kan lide at få ting igennem mine hænder, så husker jeg bedre.
Det er ligegyldig hvilken type kalender du bruger. Der findes forskellige online kalendere, jeg er bedst kendt med googles, men jeg bruger kun den, jeg allerede har på min MacBook.
Tjen penge på din blog
PartnerAdds: I nogle indlæg vil I opleve, at der står reklamelinks eller er indsat et reklamebanner. Det betyder at når I klikker på linket eller banneret bliver i ført ind på en hjemmeside typisk med materialer til DIY-projekter eller garn. Når I så køber noget via hjemmesiden tjener jeg en lille mønt. Det er ikke noget det har betydning for jer eller jeres køb, men man kan sige det er en måde at støtte bloggen på.
Jeg bruger stort set kun PartnerAdds (reklamelink), men der findes et hav af forskellige hjemmesider med affiliate programmer. Søger man f.eks. efter et specifikt firma, kan man med hjemmesiden Adfinder, søge efter hvilket affiliate netværks, der samarbejder med det enkelte firma. Ex. Søger du på cchobby, så vil du se, de samarbejder med to affiliate programmer.
Yohype: Hos Yohype connect’er de influenter og virksomheder med hinanden. Du kan altså nemt få overblik over og ansøge om forskellige betalte samarbejde med en række forskellige firmaer. Du opretter bare en profil, og så kan du ansøge om de tilgængelige jobs, der kommer frem på din side. Det er muligt både at connecte din Youtube-kanal, Instagram og blog med din profil.
Hvilke værkstøjer bruger du?
Flair blog
9 jeg ka’ li’ – en bæredygtig hverdag
100 Jorn eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet.
7 værktøjer til at drive en professionel blog
10 jeg ka’ li’ | Inspirerende danske blogs du skal følge
Inspiration til sommerens DIY projekter.
Det er første gang jeg er dumpet denne vej forbi, men bestemt ikke sidste! Du laver mange fine og inspirerende ting!
Tusind tak for kigget og tusind tak fordi du deler ud af værktøjerne i indlægget her. Canva kendt jeg ikke, men det ser jo super genialt ud, – og skal helt sikkert studeres nærmere 🙂
Vh. Anja
Velkommen til Anja. Det gør mig så utroligt glad at høre, du kan lide mit lille kreative univers.
Glæd dig til at fordybe dig i Canva, det er blevet et uundværligt værktøj for mig.
/Michelle-Marie