Er et af dine nytårsforsæt at gøre noget godt for miljøet, passe på vores jord eller din krop? Her finder du 9 ting du kan gøre for at få en mere bæredygtig hverdag.
Jeg synes, det er vigtigt at vi sammen passer på vores natur, miljø og ikke mindst os selv. Jeg er ikke fanatisk, men jeg gør mig alligevel nogle ret bevidste valg i hverdagen til gavn for miljøet eller mig selv. De fleste af mine valg kræver ikke ret meget andet end omtanke og er ikke nødvendigvis dyrere.
Husk at lidt også har ret. Du behøver altså ikke ændre ALT i dit liv, for at passe på vores planet. Tag det lidt ad gangen og i dit eget tempo. Det gamle ordsprog “Mange bække små, gør en stor å.” siger det meget fint – hvis vi alle gør lidt, så vil vi samlet gøre meget og om ikke andet mere, end hvis ingen gjorde noget.
Denne liste indeholder 9 bæredygtige ting, som jeg selv har ændret i hverdagen, og som du også nemt kan ændre i dag.
Ny tandbørste i bambus
Jeg har skiftet min plastik tandbørste ud med en i bambus. Hos Webrush kan du skrive dig op til et abonnement på bambus tandbørster. Så får du automatisk et bæredygtig tandbørste direkte i postkassen, når du har brug for det. Det koster fra 29 kr. pr. levering og fragten er altid gratis.
Skift vaskepulver ud med vaskenødder.
Når jeg vasker tøj, bruger jeg kun vaskenødder eller sæbebær. De er geniale. Jeg har prøvet både bær og nødder, og jeg synes, de er lige gode. Du kommer bærerne eller nødderne i en lille bomuldspose. Inden du lægger posen ind i vaskemaskinen, kan du evt. komme et par dråber duft olier på bomuldsposen, hvis du gerne vil have dit vasketøj får lidt duft. Med sæbebær eller vaskenødder undgår du både en helt masse emballage, men du sparer også miljøet for kemiske stoffer som f.eks. tensider der er dårligt for vores miljø.
STOP med at købe plastikposer.
Her er et tip, som også kan spare dig for nogle penge. Medbring altid dit eget net eller kurv når du handler ind. Så behøver du ikke købe en plastikpose, og du sparer både på plastikforbruget og pengepungen. Win win.
Karklude uden microplast.
De traditioneller hvide, lyserøde og blå karklude man kan købe sammen i pakker indeholder mikroplast. Når du bruger kludene på dit køkkenbord ender der en masse mikroplast på bordet, som så kan ende i din mad og i din krop. Derfor har jeg bl.a. hæklet et par karklude i genanvendt bomuldsgarn og suppleret med Suztains skønne karklude uden mikroplast.
Ud med sølvpapir.
Man kan sagtens undvære sølvpapir. Det handler måske om tilvænning i starten, men derefter er det nemt. Det kræver meget energi at fremstille sølvpapir og det bliver ikke genanvendt, fordi vi oftest smider sølvpapir i skraldespanden med vores restaffald. Så ryger det på forbrændingen, men sølvpapiret kan ikke brænde, og har derfor ingen værdi. Brug i stedet madpapir, plastfilm eller endnu bedre bøtter som kan genbruges.
Køb mindre (tøj).
De fleste kender sikkert til et klædeskab, der bugner af tøj, vi ikke får brugt. Men vi køber alligevel nyt, måske sælger vi lidt ud engang imellem og får god samvittighed. Johanne fra Sustain Daily tippede mig om appen Cladwell, her kan du holde øje med, hvilket tøj du rent faktisk bruger – du bliver helt sikkert overrasket. Du får også inspiration til sammensætning af tøj og kan holde statistik over farver og favoritter. Desuden lavede jeg en capsule wardrope, og fik pakket ret meget af mit tøj væk, givet lidt til genbrug eller sat noget til salg. Det betyder også at jeg pt. bruger ca. 80% af det tøj jeg har i mit klædeskab. Det synes jeg er ret fornuftigt.
Køb en drikkedunk.
Jeg har købt to drikkedunke, som er beregnet til at blive brugt igen og igen. De er mere eller mindre altid fyldt med vand, og lige til at tage med på farten. Dermed undgår du (måske) at købe en vand i en plastikflaske på vejen, og du sparer samtidig penge.
Skønhedsprodukter.
Nogle skønhedsprodukter kan indeholde hormonforstyrrende ingredienser eller mikroplast, som både er skidt for os selv og miljøet. Du kan med fordel tjekke dine produkter med appen Kemiluppen, for at se hvad de indeholder. Derudover kan du holde øje med bl.a. den blå krans fra Astma- Allergi Danmark, eller Svanemærket som sikre at produktet bl.a. ikke indeholder mikroplast.
Jeg er selv glad for mærkerne Miild, Ecooking og Mellisa (reklamelinks)
Kreative genbrugsprojekter
Jeg kan også godt lide at upcycle eller recycle ting. Lave kreative projekter med materialer, der måske bare ville blive smidt ud. Gå på opdagelse i mit arkiv eller få min gratis e-bog med 4 kreative genbrugsprojekter, når du skriver dig op til mit nyhedsbrev.
Flair blog
9 jeg ka’ li’ – en bæredygtig hverdag
100 Jorn eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet.