Strik en Saga Vest: Et Turbo Strikkeprojekt til Din Garderobe

Der er efterhånden strikkede veste over alt, og der kommer utroligt nok flere hele tiden. Nye opskrifter, nye ideer, nye muligheder. Her er mit bud på en Saga Vest.

På en uge nåede jeg at færdiggøre TO strikkeprojekter, det ene havde dog været længe undervejs, og det andet tog ingen tid at strikke. Jeg kunne dog alligevel ikke lade være med at føle mig som en super strikker. Jeg piv elsker begge ting, og lever stort set i dem i disse dage.

Saga vest – et turbo projekt.

Jeg var ret meget i tvivl, om jeg var en vest-pige – det er jeg stadig lidt. Det afholdte mig dog ikke fra at strikke en Saga Vest fra Spektakelstrik, for jeg kunne alligevel ikke slippe tanken om den. Min vest skulle selvfølgelig larme lidt, og det må man sige den gør, med sin smukke koboltblå farve. Det var måske netop det “larm” jeg manglede i min garderobe.

Desuden er en strikket vest et genialt og lynhurtig strikkeprojekt, hvilket man godt kan have brug for en gang imellem. Jeg kan ihvertfald stille mig med i råbetkoret, for alle os der bander ærmestrik langt væk, men som alligevel glemmer og starter op på nye strikkeprojekter MED ærmer.

Sådan bruger jeg min vest

Jeg bruger hovedsageligt min vest til kjoler eller over skjorter. De kan godt stadig være lidt for kolde at have på uden noget over. Jeg forsøger næsten altid at lege lidt med farver og mønstrer, så en kobolt blå vest er virkelig en sjov ven i klædeskabet.

Garnvalg – fuld af spektakel.

Jeg var ikke så meget i tvivl om farvevalget til min vest, for jeg har altid gerne ville strikke noget i kobolt blå. Det er lidt en højtråbende farve, og den kalder på opmærksomhed, så jeg synes, måske en hel sweater i den farve var lige i overkanten. Det kan godt blive for meget af det gode. Derfor gav det rigtig god mening, at min vest skulle være i præcis den farve. Ikke for meget ikke for lidt.

Jeg har brugt Mayflowers Super Kid Silk (reklamelink), og mit forbrug har været ca. 4 nøgler.


Flair blog

ballonjakken.jpg

Ballonjakken fra Petiteknit: En Nem Strikkeoplevelse for Nybegyndere

Opdag min oplevelse med at strikke Petiteknits ballonjakke, trods varmt vejr. Læs om mit valg af garn og hvorfor dette projekt er ideelt for nybegyndere.

Read More →

Bølgegenser strikkeopskrift.jpg

Historien om min bølgegenser

Lige pt. er den strikkede bølgegenser alle steder på (min) Instagram og nu også i mit klædeskab. Læs mere om mit strikke-eventyr her.

Read More →

Hæklet taske med grafisk mønster

Bliv klar til strandturen med denne hæklede taske med grafisk mønster. Opskriften er helt gratis og er lige til at gå i gang med.

Read More →

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top