Jeg har lavet en hæklet flodhest af mormorlapper. Min niece ønskede sig en lyserød happypotamus, så det fik hun selvfølgelig.
Jeg kan desværre ikke tage credit for mønsteret, men i kan købe det på Raverly, og selvom opskriften er på engelsk er den nem at forstå med mange billeder. Man bliver guidet ret enkelt igennem, hvordan du hækler 5, 6, 7 og 8-kanterne, samt hvordan de syes sammen.
Det er ikke ret tit, jeg hækler bamser. Måske mest fordi jeg ikke har mine egne børn at give dem til. Så jeg rider på den store ego-ged og hækler ting til mig selv. Men tilbage i slutningen af oktober, spurgte min niece, om jeg ville lave en bamse til hende Selvfølgelig ville jeg det. Den skulle være lyserød, og sammen besluttede vi os for, at det skulle være en flodhest eller happypotamus. Jeg indkøbte garnet og kastede mig straks over projektet. Jeg har hæklet min i akrylgarn fra Mayflower (reklamelink), men bomuld (økologisk selvfølgelig) er bestemt også fint. Min happypotamus blev ret stor selvom den kun er hæklet på nål 3,5. Fyldet er fra en billig pude fra IKEA, som jeg klart kan anbefale, da det er billigere en bamsefyld, man ellers kan købe. Jeg brugte 1,5 pude, som har kostet under 30 kr. stykket.
Min niece blev enormt glad for den store lyserøde flodhest, og jeg synes egentlig også den blev rigtig skøn. Min nevø vil selvfølgelig også have en – i “drengefarver” – det er klart.
Flair blog
9 kreative projekter til din efterårsferien.
Sådan tegner du din egen mandala – begynder guide
Julestjerner af ispinde – Lav dit eget julepynt
100 Jorn eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet.
Hjemmelavet uro til børneværelset – Gæsteindlæg fra Kreafuld