Det her spejl føles mere som en bevægelse end en ramme.
De blå nuancer trækker gennem værket og giver det retning, mens det hvide holder det åbent. Det er ikke helt roligt – men heller ikke uroligt. Det ligger et sted midt imellem.
Rammen er håndtuftet i garnrester fra tidligere projekter. Farverne er ikke planlagt på forhånd, men opstår undervejs – og det er også det, der giver det her mere markante udtryk.
Spejlet inkl. ramme måler ca. 24 x 27 cm og fungerer godt som et lille blikfang, uden at det bliver tungt i rummet.
På bagsiden er der monteret ophæng, så det er klar til at komme op at hænge.
Kort sagt:
- Håndtuftet ramme i garnrester
- Unika – kun lavet i ét eksemplar
- Ca. 24 x 27 cm
- Klar til ophæng








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.