Byg et rullebord til dine store planter, så de bliver lettere at flytte rundt, og samtidig hæve dem lidt over gulvet. Du kan også samle flere planter og lave et transportabelt plantehjørne.
Jeg havde en rest træ tilbage efter mit spisebord. Der har stået i kælderen siden jeg byggede spisebordet for ca. 2 år siden. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle bruge resten af træet til. Først tænkte jeg et lille lækkert sofabord, med farvede ben, men det droppede jeg ret hurtigt. Kunne ikke finde de ben jeg ville have, og det blev også lidt for matchy/matchy med mit spisebord. Så smed jeg denne reol ud, og havde pludselig 4 hjul liggende, og pludselig gav det mening at skrue dem på de to planker.
Jeg bruger det som plantebænk/bord. Hjulene gør det nemt at flytte store og tunge planter rundt, og man kan egentlig bruge det præcis som man har lyst til, f.eks. kunne dette være en sjov ide.
Du skal bruge:
-
To træplanker i den længde du ønsker (mine er ca. 50 cm)
-
To træpinde til at holde plankerne sammen på bagsiden.
-
Skruer (jeg brugte hvad jeg lige havde i værktøjskassen, men du skal bruge to længder. Nogle lange til at nå gennem træstykkerne og et godt stykke ned i plankerne. Derudover skal du bruge nogle lidt kortere, som ikke må være længere en plankernes tykkelse.
-
Spændeskiver (8-16 stk.)
-
4 hjul
Sådan gør du:
-
Min planker var skåret ud og behandlet så jeg skruede bare de to ekstra stykker træ på bagsiden, for at holde plankerne sammen. Brug nogle lange skruer, så de når hele vejen igennem træet og et godt stykke ned i plankerne.
-
Skru hjulene fast. Pas på med at sætte dem helt ud til kanten. Træk dem i stedet 3-4 cm ind fra hjørnet. Tjek at skruerne ikke går hele vejen igennem planken, så find nogle skruer der passer til plankernes tykkelse. Hovederne på skruerne var for små, derfor brugte jeg spændeskiver.
Behandling af træet:
Vil du gerne have den lidt grå/brune farve på træet, så lagde jeg faktisk bare ståluld i blød i noget eddike. Jeg lod det stå 3-4 timer, og imens det lå der pudsede jeg træet med sandpapir og tørrede støv af med en fugtig klud, derefter malede jeg træet. Jo længere tid du lader stålulden stå i blød, jo mørkere bliver farven. Prøv dig frem på bagsiden af dine planker, for at se farven. Når træet er tørt skal det sæbebehandles med sæbespåner. Bare giv den gas, så træet bliver mættet og lettere at tørre af.
Flair blog
Sådan laver du en dekorativ dørstopper af rå beton og bomuldsreb
Skab Hygge med Soyalys DIY-sæt fra Kit Company
Byg et rullebord til dine planter
Frisk dit sengetøj op med DIY Ombre Tekstilfarvning
DIY Projekt: Skab Mere Plads med Et Væghængt Tøjstativ af Vandrør
Skab Harmoni i Dit Hjem: Mal Dine IKEA IVAR Skabe i Samme Farve som Væggen
10 Inspirerende DIY-Projekter til Hjemmet: Skab Nyt Liv i Din Bolig med Kreative DIY-Projekter
Nyt liv til gammel lampe med spraymaling
Giv din terrakotta potte patina med kalkmaling
Sådan bygger du dit eget rustikke plankebord med masser af plads til gæster
Jeg elsker det! At genbruge et stykke træ der alligevel bare ligger og optager plads og samler støv nede i kælderen. ideen er genial og har faktisk ikke set det før. Dejligt at blive inspireret 🙂
Mange tak. Jeg er glad for det kunne inspirere dig