Flair’s kreative playlist – Hvad lytter I til, når I er kreative?

‘Flair’s kreative playlist’ er mit bud på arbejdsmusik til de kreative stunder. Mangler du inspiration, så tjek min playlist ud. Den er fyldt med Crooners, bluegrass og kendte sange i nye versioner.

Min musiksmag er meget blandet. Jeg lytter til alt fra Billie Holiday og Nat King Cole til Tina Dickow, Suspekt og mine absolutte yndlings er Rammstein. Musik afspejler mit humør, og jeg bruger det i forskellige situationer. Når jeg kører i tog til og fra arbejder, har jeg brug for noget at vågne op eller koble af til, afhængigt af om det er på vej ud eller hjem. Når jeg laver mad, skal det skabe hygge eller giver mig lyst til at bevæge mig. Når jeg er i bad, kan jeg finde på at synge med til Gulddreng, Gilli eller Sleiman. Nogle gange vil jeg synge højt med på musikken og danse, andre gange vil jeg slappe af og være kreativ. Jeg kan ikke eksistere uden musik, men jeg gider ikke diskutere det eller spille det. Jeg vil bare lytte og nyde.

Især når jeg er kreativ, har jeg brug for noget der ikke “larmer”. Rammstein er ikke god til kreative sysler, men skide god til opvask eller rengøring. Min kreativitet har brug for musik der er rolig, og gerne noget jeg kan synge lidt med på. Jeg har samlet mine favoritter i en playlist på Spotify, som I kan lytte til herunder eller på Spotify. Min kreative playlist er en blanding af bluegrass, crooners og sange vi kender men i nye versioner.

Følg playlisten på Spotify – den blive opdateret løbende.

Hvad lytter I til, når I er kreative?


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top