Terrakotta potter er både fine og rustikke. De kan bruges som de er, eller giver dem lidt patina med lidt maling.
Planter er efterhånden blevet en ret fast del i indretningen, og man kan ikke bevæge sig rundt på de sociale medier uden at blive inspireret af flotte hjem med skønne planter. Planterne kræver selvfølgelig en smuk potte, og jeg har givet terrakotta potten (INGEFÄRA) fra IKEA en make over.
Jeg er ret glad for planter, og jeg har efterhånden fået mange planter ind i mit hjem. Det kræver selvfølgelig også nye potter en gang imellem, og jeg synes der er langt imellem de flotte potter. I går tog min roomie og jeg en tur i IKEA, hvor jeg bl.a. købte en af deres terrrakotta potter – INGEFÄRA. Den er ikke sindssygt smuk, men heller ikke helt forfærdelig. Faktisk synes jeg, den er oplagt til at sætte sit eget præg på. Jeg synes, den trængte til lidt patina, så jeg fandt noget kalkmaling frem, og i løbet af en halv time, havde potten fået et helt nyt udtryk.
Med tiden bliver potten naturligt patineret bl.a. når du vander planten. Det gør kun potten endnu smukkere med eller uden maling.
Du skal bruge:
-
Terrakotta potte – kan f.eks. købes i IKEA
-
Sandpapir
-
Pensel
Fremgangsmåde:
-
Start med at male lidt tilfældigt med malingen. Du skal ikke dække hele potten men træk malingen ud, så den er tykkere nogle steder end andre. Mal også gerne i flere retninger.
-
Lad malingen tørre – dette tager ingen tid, da terrakotta potten suger ret godt.
-
Når den er tør pudser du let med sandpapir. Det kan være en god ide at tørre efter med en våd klud løbende, for at fjerne det fine støv.
-
Nu kan du plante en skøn plante i potten og nyde din “nye” potte.
Flair blog
Skab Harmoni i Dit Hjem: Mal Dine IKEA IVAR Skabe i Samme Farve som Væggen
Giv din terrakotta potte patina med kalkmaling
That’s such a cool effect. It looks great!
Thank you so much