
Genbrug dine gamle modeblade eller boligmagasiner til skønne DIY projekter. Klip evt. cirkler ud af siderne og sy dem sammen til en skøn guirlande. Det er super nemt og tager ingen tid.
Så er der endelig et nyt DIY projekt fra min hånd. Der sker desværre alt for lidt på den front lige for tiden. Jeg er kommet ind i en lidt dårlig rytme, hvor der ikke er plads til kreative udfoldelser. Det skal der laves om på, når min lange sommerferie starter. Inden længe flytter min roomie også ud, og så skal der flyttes lidt rundt i lejligheden og mon ikke der bliver lavet nye DIY projekter så? Jeg har ihvertfald et par lidt større projekter i ærmet bl.a. en arbejdsplads til mig.
Anyway… Mit seneste DIY projekt er denne skønne guirlande af gamle magasiner. Jeg elsker at genbruge ting i mine DIY projekter, derfor er jeg også lidt af en samler. Jeg har efterhånden brugt gamle magasiner et par gange bl.a. i disse kugler og denne plakat. Dog er stakken stadig høj.
Denne guirlande er enorm nem og lynhurtig at lave. Jeg vil tro det der tog længst tid, var at finde de sider jeg ville bruge i magasinerne. Du kan bruge guirlanden til festlige lejligheder eller bare som pynt i dit hjem. Jeg tænker lidt, at projektet skal gentages til min 30 års fødselsdagsfest.

Materialer
-
Gamle magasiner
-
Stansejern (reklamelink)
-
Symaskine
-
Tråd
Sådan gør du
-
Find nogle sider med fine mønstre eller farver i dine magasiner. Undgå tekst og ansigter.
-
Klip cirkler ud med dit stansejer, en saks og et låg kan også bruges.
-
Sy cirklerne sammen på symaskinen, sørg for der er lidt mellemrum i mellem cirklerne.
-
That’s it. Nu skal den bare hænges op og pynte.
God fornøjelse.

Flair blog

4 DIY-Guides til Hjemmelavet Julepynt

Fold Farverige Origami-Sommerfugle: En Enkel Trin-for-Trin Guide

Lav en guirlande af gamle magasiner

Fold smukke origamistjerner og skab din egen stjernehimmel

Guide: Lav Dekorative Julekugler af Dine Gamle Magasiner eller Bøger

Lav din egen plakat med harlekintern.

Foldede julestjerner af genbrugspapir

Sådan folder du papir diamanter – kreativ julepynt



