Mangler du inspiration til opbevaring af dine smykker, så er der grund til at læse med her. Dette DIY-projekt er så simpelt, at vitterligt alle kan være med.
Det er egentlig ikke ret tit, jeg skifter øreringe, og nærmest aldrig til store øreringe. Hvis jeg skal til en stor fest – rund fødselsdag, konfirmation, barnedåb… osv. så tager jeg ofte pæne øreringe på, men mest af tiden bliver de ikke brugt. Jeg fik huller i ørerne da jeg gik i 8. klasse, og mine øreringe har altid bare ligget i en kasse og blevet forsømt. Det skal være slut nu. Jeg har haft det her DIY i tankerne længe, men havde glemt alt om det, indtil jeg fandt en plade kork i Søstrene Grene. Det kan fås i flere størrelser og tykkelser, og jeg tror jeg gav 43 kr. for det her stykke.
Brug kork til smykkeopbevaring.
Det her er muligvis bloggens nemmeste DIY, hvis man overhovedet kan kalde det det. Jeg har ikke gjort andet end at gå en tur i Søstrene Grene, købe et stykke kork og gå hjem igen. Herefter er øreringene blot stukket ind i pladen. Wupti, nem og fin smykkeopbevaring. Nu håber jeg, at jeg kommer til at bruge dem mere, nu hvor jeg kan kigge på dem hver dag. Om ikke andet, så pynter de så fint.
Min oprindelige ide gik ud på at skære pladen til som et hus og male kanten med en neon farve, men jeg synes egentlig pladen er ret fin som den er nu, så den får lige lov at stå med sit originale udseende. Det kan dog nemt tænkes, at jeg giver den en make-over senere, når jeg trænger til forandring.
Flair blog
Frisk dine tekstiler op med smarte screen stencils fra CCHobby!
DIY Projekt: Skab Mere Plads med Et Væghængt Tøjstativ af Vandrør
DIY opbevaring til badeværelset
10 Inspirerende DIY-Projekter til Hjemmet: Skab Nyt Liv i Din Bolig med Kreative DIY-Projekter