November har ikke være lige så lang som den plejer måske er det fordi; mine mænd kiggede forbi højskolen, kulden ikke rigtig er kommet, jeg har holdt ferie, set min skønne veninde meget mere end jeg plejer, været til gallamiddag på arbejdet. Nu nærmer december og julen sig – den måned plejer at være lang. Nu får i status pt. #11 – hyg jer.
-
Min ferieuge har stået i hæklingens-tegn. Det har været vildt dejligt, at kunne gøre et ordentlig ryk på mine projekter. Jeg nåede også at købe garn til 3!!! nye projekter, selvom jeg slet ikke er færdig med de andre.
-
Jeg var ærligt talt lidt skuffet, da jeg så, de havde fået sne på min arbejdsplads, men ikke her i Aalborg.
-
Havde vagt på jobbet samme aften, som der var valg i USA. Der var heldigvis andre, der ikke gad følge med hele aftenen og natten.
-
Har kastet mig over en Happypotamus til min niece. Det kræver en masse hæklede blomster (og en vis portion tålmodighed).
-
Det er altid forfriskende at spise hos min vegetariske veninde. Får virkelig prøvet nogle nye og gode ting, sagde den grøntsagsforskrækkede.
-
Det er noget ved at arbejde en fredag aften, når man får lov til at drikke rødvin, spise tre-retters menu OG have gallatøj på. Jep, at være vagtlærer på gallaaftenen er helt i orden. Jeg tager gerne tjansen næste gang.
-
“Toget mod Aalborg kl. 15.45 er desværre aflyst.” Det er muligvis det værste man kan høre, når det regner, man er træt og bare gerne vil hjem. Heldigvis bød en kollega på en kop kaffe i ventetiden. Senere fandt jeg ud af at det var pga. en personpåkørsel, så jeg trækker alt mit brok tilbage.
-
En søndagsvagt på jobbet bliver bare en tand sjovere, når “mine mænd” (nogle tidligere elever fra Syrien) kommer på besøg. Det kommer altid bag på mig, hvor meget jeg savner dem, og vi endte også med at bruge hele eftermiddagen på at snakke og hygge os ved pejsen. De måtte gerne komme, hver gang jeg har vagt.
-
Hvorfor er det lige, jeg ikke har opdaget denne video (inkl. 2’eren) før den anden dag.
-
Det er skønt at se, hvordan billedtæppet bare vokser. Nu har jeg fået en deadline – det skal være færdig til Story-In til sommer.
-
Mit andet hygge tæppe vokser sådan set også, og det er bare fantastisk (taget min opstart i betragtning)
-
Dette er muligvis ugens, månedens, årets (ikke helt) bedste nyhed. Jeg har sat et stort fedt kryds i kalenderen.
Flair blog