Status pt. #14

Januar forsvandt som dug for solen og februar er fulgt med. Lige om lidt (4 dage) har jeg fødselsdag og runder min 28!!! vinter. Jeg fatter det ikke. Nogle gange føler jeg mig som en teenager fanget i en “gammel” kvindes krop. Imens at tiden suser afsted og jeg bliver ældre, så tag her et tilbageblik med årets første status pt.

D. 2. januar skrev jeg følgende på min private facebook “Hej 2017 jeg glæder mig til at se, hvad du har at byde på. Taget de sidste to dage i betragtning, så er jeg sikker på vi nok skal hygge os.” siden da har året været en bitch, så jeg tager mine ord i mig igen.
Jeg tabte lige ja-hatten en uges tid i januar (læs punktet ovenfor). Heldigvis kunne min veninde hjælpe mig med at finde den igen. Jeg hader når den er væk.
Imens jeg ledte efter min ja-hat, fandt jeg en råstyrke og stædighed frem og byttede rundt på stue, spisestue og soveværelse ALENE. “Der er fandme ikke nogen, der skal hjælpe mig.”
Hvorfor ender jeg altid med at sidde i samme vogn som alle efterskoleelever på vej hjem på weekend? De kan larme!
Har kastet mig ud i noget hækling med perler, men er pt. løbet tør for perler. Så projektet er sat på standby. ØV!
Har været nede med en grov forkølelse. Så jeg fik i den grad set serier på Netflix.
Midt i snotpapir og Netflix kastede jeg mig ud i lidt møns ter hækling – eller hvad man nu kalder det.
Jeg besøgte Guld og Rod i Aalborg for første gang, og det v ar en ren succes. Jeg kunne have købt mange flere lamper, men jeg nøjedes med én (de andre købte min kollega)
Jeg er startet forfra på “How I met your mother” for jeg-ved-ikke hvilken gang.
Jeg elsker at vågne op til sne. Der er noget magisk over at rulle gardinet op og se, at alt er dække i sne.
Lægger ferieplaner med en kollega, vi trænger til at komme ned i varmen, drikke lækre drinks og bare læse bøger ved poolen.
Jeg er blevet støttelærer, på vores Fashi on og Design linje, hvilket har vækket min indre syerske. Så vent bare flere syprojekter, fra min hånd.
Har i lige så stor optur over mine beto n LEGO mænd, som jeg har?
På mit arbejde har vi så et udtryk der hedder ‘Michelles mænd’. Det er et udtryk vi bruger om en gruppe af vores flygtninge drenge. Det bliver oftest brugt i forbindelse med at de besøger højskolen. “Michelles mænd har været på besøg i weekenden.”
Hørt fra min kollega; “Michelle har en stor numse.” Det er taget ud af kontekst, og er slet ikke ment grimt, og vi grinede af det i klassen.