Det er aldrig helt til at forstå, men endnu et år er ved at være gået. Traditionen tro kigger jeg tilbage på 2018, som på flere måder slet ikke har været mit år, men som alligevel efterlader et hav af gode minder.
Jeg startede året med at fortælle jer at 18 er mit lykketal, og at 2018 helt sikkert ville blive mit år. Nu er året ved at være gået, og jeg kigger tilbage på 12 måneder, der på både godt og ondt har gjort mig stærkere. Det jeg overordnet vil huske 2018 for, er at det har været en vild følelsesmæssig rutschebanetur. Jeg har følt mig i live på godt og ondt og slået autopiloten fra, inden jeg stiger ombord på endnu en tur i 2019, så kigger jeg lidt tilbage på året.
Januar
Jeg fejrede starten på det nye år med min gravide lillesøster, og vores forældres faste nytårsslæng. Lige efter midnat gik min søster og jeg ind og faldt i søvn på sofaen – som de første.
Det blev startskudet til en måned, hvor jeg delte min kreative playlist, malede mine IVAR skabe i samme farve som min væg, og hvor Noomie og jeg filmede en turban video til jer,.
Det var også I januar, at jeg delte min meget besøgte strikkeliste, som jeg nu kan strege flere projekter på, og som stadig vokser.
Februar
Februar var en dejlig måned fyldt med nogle af de allerbedste mennesker. Jeg tog i teateret og så Cyrano 2 gange, drak champagne, købte flotte briller og mødte nye spændende mennesker.
Jeg viste jer en nem måde at opbevare vatrondeller på, og så fyldte jeg 29 år. I den forbindelse lavede jeg en bucket list med 30 ting, jeg gerne vil nå inden jeg fylder 30 år (om under 2 måneder). Den endte med at blive et hit hos dele af DR senere på året.
Jeg talte i slutningen af februar lidt om god søvn, og om hvilken uventet drejning mit liv og fremtid pludselig tog. Lige på falderebet fik i også set mit nye DIY tøjstativ af jernrør, som muligvis er årets allerbedste DIY-projekt..
Marts
Marts bød på koncerter, et styrt fra 3. sal – ikke mig men katten, endnu en tur i teateret denne gang for at se Romeo og Julie, og så fik jeg besøg af niecen, som nød at være kreativ med sin moster.
Jeg gav mit bud på 5 plakater, du nemt kan lave selv, og 5 gode vaner som ændrede mit liv.
April
Jeg skød april i gang med en ny cykel. Jeg lavede også optagelsesprøve til studiet og så begyndte det milde forår at vise sig. Min storesøster og jeg tog på tøsetur til Kolding, hvor vi hyggede os bare os to.
Min veninde fyldte år, og jeg havde lavet en personlig gave til hende med små citater og personlige breve. Det inspirerede mig til at lave grafiske motivationskort, som I nu kan købe og printe ud derhjemme eller give i gave, som jeg gjorde. Strik har fyldt en del hele året, jeg fik bl.a. lavet to lækre og enkle bluser, men med meget forskellige udtryk.
Maj
Maj måned skulle vise sig at være en mild og varm måned, som bød på min første dukkert i havet. Jeg malede væggen i mit køkken lyserød, og så talte de om mig og min 30 før 30 liste på P3.
I maj tippede jeg om fine gaver, man selv kan lave, og lavede en fin guirlande af gamle magasiner. Mit sengetøj blev piftet op, og der kom sommerfugle på bloggen.
Juni
Jeg havde slet ikke glædet mig til juni, for jeg skulle tage afsked med min arbejdsplads og min roomie. Heldigvis var juni varm og lun, og jeg passede hund, hus og have i en hel uge, imens de startede op på et større kloarkeringsarbejde i min gade (som de færdiggjorde slutningen af december).
Selvom vejret ikke helt var til det, så viste jeg jer alligevel min færdige ballonjakke. To stykker rest-træ blev lavet til lavt et rullebord, og så lavede jeg lækre daddelkugler. Der kom gang i symaskinen, og jeg syede store gulvpuder, så ungerne kan få noget at side på, når de besøger moster.
Juli
Juli startede på allebedste maner – min lille nye nevø kom til verden. Han gjorde mig rigtig skruk, men der blev også tid til andet end at nysse på ham. Jeg drak champagne med søde ex. kollegaer, tog på camping, trådte på en humlebi, spiste tapas i solen, drak vin på havnen, kyssede på en ægte sømand, og havde store forventninger til resten af året – lige indtil jeg ikke kom ind på mit studie.
Jeg nød sommeren og varmen, men der var stadig tid til at være kreativ bl.a. med lidt tekstiltryk. Skønne Janni fra Nordlig hjalp mig med at indrette min stue, lige i tide til at mit evighedsprojekt ENDELIG blev færdigt. Sidst på måneden reflekterede jeg over mig selv, med mine nye refleksionskort.
Flair blog