I “Flair’s kreative værksted” kan man lege, eksperimentere og hygge sig med sin kreativitet sammen med andre skønne børn. Jeg afholder børne workshops i Aalborg.
Jeg har kastet mig ud i noget sjovt og spændende, som jeg gerne har villet længe. Man kan sige at Flair bliver bragt til live, og bliver mere fysisk. Jeg skal nemlig holde kreativ workshop for børn. Min kreativitet og mit lærerjob bliver forenet i noget rigtig spændende. Jeg kalder mit nye kreative fællesskab ‘Flair’s kreative værksted’, og det er for børn mellem 8 og 12 år. Jeg er super spændt, og glæder mig helt vildt til at møde en masse skønne og kreative børn.
Mit mål med disse workshops er at skabe et kreativt fællesskab for børn, hvor der er tid og plads til fordybelse. Et sted hvor vi kan eksperimenterer, leger og hygger os med vores fælles interesse for det kreative. Jeg åbner op for mit hjem og inviterer en lille gruppe børn ind, som forhåbentlig får en dejlig oplevelse sammen med andre skønne børn.
Den første workshop for børn
D. 29. – 30. september har jeg min allerførste workshop for børn, og jeg glæder mig helt vildt til at møde børnene og få to gode dage sammen. Vi skal bl.a. lege med beton, stoftryk og origamipapir.
Hvis man vil følge lidt med i projektet, så hop ind i vores facebookgruppe. Her vil jeg løbende dele info om fremtidige workshops samt billeder af børnenes kreative projekter.
Mine workshops bliver afholdt primært i Aalborg, og lige nu har jeg stadig ledige pladser i efterårsferien. Så hvis du kender et barn, der gerne vil være kreativ i to dage i efterårsferien, så kan du tilmelder barnet her, samt læse mere om workshoppen. Introprisen er 350 kr. inkl. materialer og en skøn frokost.
Man må meget gerne dele budskabet og sprede nyheden om “Flair’s kreative værksted”.
Flair blog
9 kreative projekter til din efterårsferien.
Sådan tegner du din egen mandala – begynder guide
Julestjerner af ispinde – Lav dit eget julepynt
100 Jorn eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet.
Hjemmelavet uro til børneværelset – Gæsteindlæg fra Kreafuld
Flair’s kreative værksted – workshop for børn.
Kreative Halloweenprojekter: Skab Feststemning med CCHobby
Sy Sødt og Praktisk Baby Legetøj til Småbørn
Frisk dine tekstiler op med smarte screen stencils fra CCHobby!