Det her er en beretning om, hvad blogging gjorde ved mig, og hvad det kan gøre eller måske allerede gør ved dig. Det er et ærligt indlæg om, hvorfor jeg i sin tid lukkede og slukkede for min gamle blog, og i stedet startede Flair. Jeg synes, det er vigtigt at få sat ord på det. Ikke mindst for min egen skyld, men også for at bryde det tabu der kan ligge bag.
As In Michelle-Marie.dk
Før jeg startede Flair, havde jeg en mode og livsstilsblog. Jeg delte ud af min hverdag, mit tøj valg, og når jeg gjorde nye indkøb. Jeg bloggede om alt og intet, og synes selv jeg var skide interessant. Jeg nød det. Jeg nød opmærksomheden, kommentarerne og alle de nye følgere. Når jeg købte nyt tøj, nye sko eller bare generelt noget nyt, så havde jeg bloggen i bagtanken. Bloggen var med til at styre mine indkøb og mine valg, og mit forbrug steg pga. bloggen. Jeg købte nye ting, fordi det var godt for bloggen, fordi andre bloggere havde det, og fordi det gjorde sig godt på billeder. Jeg slæbte mit kamera med til alle begivenheder, for at dokumentere mit liv, som i virkeligheden ikke var skide interessant. Jeg har et ret gennemsnitligt liv.
En dag så jeg pludselig hele mit liv ude fra, og jeg brød mig ikke om det, jeg så. Jeg opdagede, hvordan jeg praktisk talt levede mit liv igennem bloggen. Den styrede mit liv og mine daglige valg. Jeg var blevet et overfladisk menneske, som kunne få en dårlig dag, hvis ingen kommenterede på mine indlæg, eller kom med negative eller kritiske kommentarer. Samtidig nød jeg at høre, at jeg så godt ud. Det var ikke længere for min egen skyld jeg bloggede, men for alle andres. Det blev en pligt. Jeg kunne vågne om morgenen og tænke; “Hvad skal jeg tage på, som jeg samtidig kan dele på bloggen”, “Hvilket sæt tøj ville se pænt ud på billeder?” Alt jeg gjorde handlede om bloggen, og hvordan jeg kunne dele det med mine læsere.
Det tog mig faktisk 1,5 år før jeg reelt stoppede med at blogge på den gamle blog. Det var svært at give slip, og jeg var ærligt talt ikke vild med tanken om et liv uden blogging. Hvem var jeg uden bloggen? I stedet skar jeg ned, og da jeg tog på højskole kom det lidt af sig selv. Det var ikke længere den samme tid til at blogge, som der var før. Der var ikke den samme tid til at bekymre sig om nye indlæg, tøjvalg eller indkøb.
Så hvorfor starte en ny blog?
Det var rigtig svært for mig at give slip på blogging, og jeg synes det var enormt hårdt da bloggen lukkede helt for offentligheden. I ugerne op til kørte tankerne. Kunne jeg bare starte forfra? Hvad med læserne? Kan jeg holde til det? Jeg var sikker på, at jeg skulle fortsætte med at blogge, men det skulle have min interesse 100%, og dermed blev Flair født. Hun blev puslet om, længe før hun blev præsenteret for offentligheden. Det var vigtigt for mig, at hun gjorde en god entre, og blev taget godt imod. Hun var min nye begyndelse.
Nu er jeg meget opmærksom på at Flair ikke skal dræne mig for energi, tage alt min tid og styre mit liv. Jeg blogger, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg blogger, når jeg har tid og lyst, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være svært at få fuldtidsjob som højskolelærer til at hænge sammen med at være blogger, men jeg gør mit bedste. Jeg synes trods alt stadig, det er rart, og jeg har stadig en masse ideer, tanker og kreative projekter, jeg gerne vil dele med jer.
Er du også uperfekt?
Jeg er ikke perfekt! Jeg sidder også med bordlampen i hånden og lyser, så billederne til Instagram bliver helt perfekte selvom det er mørkt udenfor. Jeg redigerer billederne og flytter rodet bag kameraet, når jeg tager billeder til bloggen. Min mad bliver kun delt på de sociale medier, hvis det er pænt at se på. Jeg elsker en skive rugbrød med ost, men den er ikke skide fotogen. Ingen gider kigge på min ostemad. Sandheden er, at jeg slet ikke tror på det perfekte. Jeg tror på, at vi kan lære at acceptere og respektere hinandens uperfekthed (?). Jeg tror på at man i andres øjne til tider kan fremstå perfekt, men at man uanset skønhed eller popularitet både savler i sengen, prutter i søvne og tisser så det pladrer. Gør dét i virkeligheden en uperfekt? Er man ikke bare et almindeligt menneske. Det er vigtigt at huske som blogger og Instagrammer, men også som følger af blogs og Instagram profiler: Ingen er perfekte, heller ikke selvom det ser sådan ud igennem deres billeder.
Flair blog
Historien bag Flair – Hvorfor blev Flair skabt?
Refleksionskort – Jeg svarer på 5 af spørgsmålene.
Køb dine egne motivationskort inkl. rabatkode
5 Gode Vaner for en Positiv Livsstil: Sådan Skaber du Mere Positivitet i Din Hverdag
Efter de dårlige dage kommer de gode.
Nytårsforsæt for 2018 – personlige, kreative og bæredygtige
Status på mine nytårsforsæt for 2017
Min Bucket List – drømmer for fremtiden.
Tak! Tak for et indlæg, der fortæller sandheden som den er 🙂 Tak for at dele din almindelighed – vi er alle sådan, os bloggere. Jeg fjerner da også rodet når jeg tager et se-her-er-min-stue billede, jeg skubber opvasken til side, hvis jeg skal fotografere i køkkenet og jeg lægger da også kun fine ting på instagram – sådan er vi, os bloggere. Vi er helt almindelige ligesom alle andre – vi vælger bare hvad vi vil vise frem 🙂
Er glad for du kunne lide indlægge og at du kan relatere til indholdet. Desværre påvirker vores “perfekte liv” (det liv vi lever foran kameraet) andre negativt.
Super ærligt og godt indlæg kan kun sige, at jeg kan se mig selv i stort set alle de ting du skriver. Tror ik jeg kunne have skrevet det bedre selv.
Mange tak. Det betyder meget at høre andre kan relatere til indholdet.
Godt og relevant indlæg. Det skal ikke styre en, man skal gøre det fordi man har lyst, og ikke leve efter bloggen.
Meeeen jeg fjerner også rodet osv. Det er meget almindeligt, men måske man skulle vise det frem en dag. Det er jo menneskeligt 🙂
Der er bestemt heller ikke noget galt i at fjern rodet, desværre så giver det et indtryk af at vi måske lever et “perfekt liv”, for man glemmer nemt det der er bag kameraet
Vildt godt indlæg! Man skal huske, at bloggen ikke skal styre sit liv, for det kan den nemt komme til.
Jeg tager aldrig mit kamera med alle steder, for jeg vil slappe af og nye mine veninder, når jeg er afsted. Faktisk overvejede jeg at tage mit kamera med til kur ophold på Læsø – og stoppede op og tænkte gu’ skal du ej. Du skal nyde det sammen med din veninde og alle behøver ikke at vide, hvad du laver. Et billede på instagram og så var det det!
Det er stærkt at du stoppede dig selv, og ikke tog kameraet med. Selvom dine læsere helt sikkert gerne ville se hvor lækkert et ophold du havde haft, så skal man også kende sin grænse.
Super godt indlæg! Får også mig til at tænke lidt. Jeg havde selv på et tidspunkt, hvor jeg tænkte du skal blogge hver dag. Men det gør jeg heldigvis ikke mere og er mere sådan, jeg gør det når jeg har lyst og fordi jeg har noget at sige. Selvfølgelig gerne så ofte så muligt. Men nogle gange kan det dog være hårdt at være blogger. Da man virkelig kan bruge mange timer og kræfter på det. Men jeg elsker det også! 🙂
Mange tak skal du have. Er glad for at det sætter lidt tanker i gang. Ja, det er med at finde der gyldne middelvej, og det kan tage tid.