Om lidt er det min fødselsdag, og hvem elsker ikke fødselsdag? Jeg gør. Det er på alle måder min dag, og jeg føler et hvis ejerskab overfor dagen og datoen. Det er MIN dag. Jeg har altid fundet en glæde i at blive ældre. Tænk at blive et år ældre fra den ene dag til den anden – sådan fungerer det selvfølgelig ikke, I know, men det er stadig lidt magisk og fantastisk. Jeg hørte engang én sige: “Når man fylder 25, så holde man op med at glæde sig til sin fødselsdag.” Det var noget fis, tænkte jeg dengang, men noget har ændret sig efter jeg fyldte 25. Pludselig har jeg lyst til at stikke hælene i jorden, for at bremse tiden. D. 18. februar fylder jeg 27 år, og for første gang har jeg ikke lyst til at blive ældre. STOP TIDEN!
Jeg føler mig på ingen måde 27 år, og når jeg kigger mig i spejlet, så ser jeg ikke en 27-årig, men antallet af lys i lagkagen gør mig lidt forvirret. På den ene side tikker mit biologiske ur, og jeg føler, jeg er i kapløb mod tiden. Jeg er slet ikke det sted i livet, jeg havde regnet med for 10 eller bare 5 år siden. Jeg føler jeg skal leve op til min alder. Børn, mand, hus, have… det er ikke fordi de drømme er lige rundt om hjørnet. Faktisk er de ikke engang i nærheden. På den anden side fortæller jeg mig selv, at det bare er et skide tal, og at jeg ikke skal tænke så meget over det, men over hvor ung/gammel jeg føler mig. Alligevel kan jeg mærke, at det går mig på at blive ældre. Jeg vil ikke puttes ned i kassen “27-årig – her skal du være i livet.”
Kan vi stoppe tiden? Kan vi trykke pause, bare til jeg er klar igen?
Uanset hvilke kvaler jeg har eller tanker jeg gør mig om at blive ældre, skal dagen stadig fejres med vener og familie. Jeg vil forsøge at glæde mig over, at jeg stadig har hele livet foran mig. Mine drømme og ønsker for fremtiden skal nok gå i opfyldelse.
Flair blog
Historien bag Flair – Hvorfor blev Flair skabt?
Refleksionskort – Jeg svarer på 5 af spørgsmålene.
Køb dine egne motivationskort inkl. rabatkode
5 Gode Vaner for en Positiv Livsstil: Sådan Skaber du Mere Positivitet i Din Hverdag
Efter de dårlige dage kommer de gode.
Nytårsforsæt for 2018 – personlige, kreative og bæredygtige
Status på mine nytårsforsæt for 2017
Min Bucket List – drømmer for fremtiden.
Og her sidder jeg og stresser over, at jeg fylder 24 til sommer :-)) Jeg arbejder fuldtid om dagen og studerer en bachelor om aftenen – og jeg føler bare at tiden flyver alt for hurtigt! Mon ikke vi nok skal nå det hele alligevel 🙂 KH Shanice
Det er jeg slet ikke i tvivl om, det handler måske mere om at jeg ikke føler mig 27 men yngre. At jeg ikke ser en 27-årig når jeg kigger mig i spejlet – det kan selvfølgelig komme mig til gode når jeg bliver ældre