Billedholder i fimo ler

Tænk ikke mere på rammer, skruer eller huller i væggen. Udstil dine flotte postkort eller kunstkort med en simpel billedholder lavet i fimoler. Følg denne lette guide.

Jeg er flittig læser af Boligmagasinet, og her følger der nogle gange fine kunstkort med. Desuden tager jeg ofte fine postkort med hjem fra cafeer, restauranter og hvor de ellers ligger. Desværre har de længe bare ligget i en stak, uden at gøre nogen nytte. Det er kun nogle stykker, der er kommet i ramme. Dels fordi jeg ikke har rammer til dem alle sammen, men jeg ved heller ikke lige, hvor jeg skal hænge dem op. Har du også en masse kunst- eller postkort liggende, som du ikke helt ved, hvad du skal gøre ved? Så har jeg en kreativ løsning på problemet – en smart billedholder.

DIY billedholder

Min billedholder er lavet i fimo ler, som jeg formede som en lille firkant. Det er egentlig ganske simpelt, og man kan lave dem præcis, som man vil – runde, firkantede, trekantede… Jeg har igen kastet mig over lidt marmor look-alike, som jeg lavede en guide til tidligere, men man kan snildt lave dem ensfarvet, hvis man er mere til det.

Materialer

Sådan gør du:

  1. Skær et stort stykke hvidt fimo ler og lidt mindre af de andre farver (mindst af sort)

  2. Varm leret op i hænderne ved at ælte det. Rul derefter hver farve ud i lige lange pølser.

  3. Læg pølserne oven på hinanden og klem dem sammen så de sidder fast på hinanden, men så det stadig er en pølse

  4. Mas pølsen sammen til en klump og rul den til en kugle i hånden. Rul den derefter ud til en pølse igen (ca. 10 cm)

  5. Twist pølsen så der ligesom kommer bolchestriber og mas den igen sammen til en klump. Klumpen rulles endnu engang ud til en pølse og dette fortsætter man med, til man synes mønsteret er fint. Jeg gjorde det 2-3 gange.

  6. Rul pølsen til en kugle. Denne kugle former du til en firkant, ved let at trykke kuglen mod bordet, vendte og trykke indtil du har den ønskede form.

  7. Nu laver du et snit i din firkant. Efter jeg havde lavet snittet brugte jeg et postkort til at lave snittet dybere og samtidig kunne jeg se, hvordan det passede med postkortet.

  8. Nu bager du din firkant i ovnen ved 100 grader i 30 min. Ovnen tændes først når du sætter din billedholder ind i ovnen.

  9. Tag den ud og lad den køle af før du tager den i brug.


Flair blog



billedholder fimoler.jpeg


Billedholder i fimo ler


ophæng+i+fimoler.jpg


Farverige ophæng i fimoler

7 kommentarer til “Billedholder i fimo ler”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top