Lav nemt dit eget Hedgehog inspireret garn blot ved brug at to materialer. Her finder du en videoguide til, hvordan du kan lave det.
Jeg har i laaang tid været helt vild med det smukke Hedgehog garn. Forelskelsen startede især efter jeg begyndte at følge Westknit på Instagram. Sikke nogle farverige projekter han laver. Det er lige til at blive i godt humør af. Jeg må dog også indrømme, at jeg på nuværende tidspunkt er lidt for nærig til at give over 200 kr. for et fed. Men hvis jeg finder det helt rigtige projekt til garnet, kan jeg ikke udelukke, at jeg også kaster mig over garnet. Lige nu har jeg gang i et hækleprojekt, som sagtens kunne laves i Hedgehogs lækre garn. Jeg har dog, i første omgang, kastet mig ud i et mindre wannabe hedgehog garn projekt – en lille klud i bomuldsgarn. Det er et lille simpelt projekt, men som giver et helt vildt fint farvespil i garnet. Jeg har simpelthen bare brugt helt almindeligt tekstilfarve på spray.
Mit tekstilfarve er købt i Panduro. Jeg vil tro, at du også sagtens kan blande noget Dylon håndfarve og hælde på en sprayflaske. Læs på Dylons farvepakker, hvordan du blander og behandler farven efterfølgende. Jeg har farvet mit garn i en kasse, så jeg ikke får farve ud over det hele. Det kan godt være lidt svært at styr, hvor farven lander, når det bliver sprayet på. Hvis du vil undgå at få farve på fingrene, kan jeg anbefale et par plastikhandsker.
Du skal bruge
-
En kasse eller andet underlag
-
Evt. plastikhandsker.
Sådan gør du:
-
Spray farven på dit garn forskellige steder. Sørg for også at få det ind i midten. Sørg for ikke at spraye alt for langt fra garnet, for ellers får et alt for stort område farve. (se evt. videoen nederst i indlægget)
-
Lad garnet tørre et par timer.
-
Nu kan du hækle af garnet. F.eks. en fin karklud.
-
Når projektet er færdigt, skal det fikseres med et strygejern. Læg et viskestykke over garnet og stryg. Når det er strøget skyller du projektet op eller vasker det ved 40 grader i vaskemaskinen.
Hedgehog inspireret garn. from Michelle-Marie Baadsgaard on Vimeo.