Strik en multifarvet ingen dikkedarer sweater

Min første Ingen Dikkedarer Sweater er færdig, vasket og klar til at blive brugt. Det er dog ikke helt gået som forventet med blusen.

Jeg kan mærke at strik vokser mere og mere på mig. Jeg bliver mere sikker i det, og nye ideer popper hele tiden op. Jeg forelsker mig gang på gang i lækkert garn, flotte farver og nye farvesammensætninger. Strikkelisten vokser (langsomt), men det er måske en god ting, for mine strikkeprojekter tager stadig lidt tid at færdiggøre.

Garnvalg og opskrift.

Endnu en sweater er færdiggjort, vasket og klar til brug. Denne gang er det en Ingen dikkedarer sweater fra Petiteknit. Det var en blandet fornøjelse, at komme gennem projektet. Ikke fordi der er noget galt med opskriften. Jeg er ret vild med opskrifterne fra Petiteknit – især fordi de fleste bluser er monteringsfri. Jeg er bare usikker på mit farvevalg. Garnet er lækkert, men jeg er nok bare ikke så vild med det multifarvede udtryk. Det var også sjovt at strikke i, fordi der hele tiden sker noget i garnet, fremfor når man bare strikke i ensfarvet garn. Jeg var fuldstændig forelsket i garnet, da jeg købte det.

Jeg har strikket blusen i Qing Fibre | Merino Singles sammen med en tråd hvid kid silk (reklamelink). Rib-kanten er en blanding af Sterk fra Du Store Alpakka (reklamelink) og fortsat en tråd kid silk (den kan dog sagtens undlades). Jeg valgte at holde rib-kanten hvid, i håb om at dæmpe det mere spraglede garn en smule. Måske halsen også skulle have været hvid, men kom desværre først på ideen, da jeg skulle lave rib i bunden af blusen.

Men hvad så nu?

Jeg har været meget i tvivl med trøjen, siden jeg startede. Jeg er stadig i tvivl. Måske sælger jeg blusen, for den fortjener helt sikkert noget kærlighed, og I er allerede flere, der synes, den er piv-smuk. Men lige nu beholder jeg den, om ikke andet er den varm, og den er stadig god under en jakke.

Næste projekt er at færdiggøre min anden ingen dikkedarer sweater i den smukkeste grønne farve. Jeg mangler kun et ærme, men det skal jeg lige tage mig sammen til at kommer i gang med. Desuden er jeg i gang med en ny kontrastsweater (se den anden her) i creme og turkis. OG for det ikke skal være løgn, så har jeg garn klar til en ingen dikkedarer cardigan – i sort. Det bliver en ren dræber, men jeg mangler en lang, sort cardigan, så jeg er sikker på, det er det hele værd i sidste ende.

Hvad skal du strikke i 2019?


Flair blog



Strik en Saga Vest: Et Turbo Strikkeprojekt til Din Garderobe


Strik en Saga Vest: Et Turbo Strikkeprojekt til Din Garderobe


Ingen+dikkedarer+sweater-2.jpg


Strik – Ingen dikkedarer sweater i grønne nuancer.


Brug Alle Dine Garnrester - Fantastiske DIY Projekter venter!


Brug Alle Dine Garnrester – Fantastiske DIY Projekter venter!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top