Så skriver vi sørme 2019, og jeg samler igen op på den sidste månedstid. Det har været en måned fyldt med det klassiske JUL – chokolade, gaver, julekalender, sovs og kartofler.
-
Igen i år holdt jeg min særlige julefrokost for mine gode veninder. Det er altid i form af champagne brunch med start kl 10. til lækker brunch og champagne. Det er en dejlig tradition.
-
Invitationerne til min 30-års fødselsdag er sendt ud, og jeg glæder mig som et lille barn til at fejre mit nye årti.
-
JEG HAR FÅET ET JOB! Altså bare et lille et, ikke et kæmpe voksent fuldtidsjob, men et der passer perfekt med min blog og mine workshops.
-
Hvis I ikke kender podcasten ‘Sitter’ med Signe Lindkvist og Iben Hjejle, så synes jeg, I skal lytte til den. Jeg er ved at tisse i bukserne af grin, hver gang.
-
Vi spiste julemiddag, dansede om juletræet, åbnede pakker og faldt mætte om i vores senge ligesom resten af Danmark d. 24. december.
-
Julegaverne i år talte: to tallerkner, en kop, en lip scrub, en håndcreme, en rullekniv og penge. (reklamelinks)
-
Den allerbedste var fra min nevø, som gav mig det allerstørste kram og sagde “det er min julegave til dig, moster.”
-
Resten af juledagene gik med… ja ikke ret meget. Candy Crush, julefilm mere chokolade og et par gåturer.
-
Jeg har forsøgt at lægge lidt planer, sætte mål og lave nytårsforsæt for det nye år, men det er kun blevet arbejdsmæssigt. Personligt orker jeg det ikke i år. Jeg vil prøve “bare” at gribe dagen. Tage én dag ad gangen, forvente mindre og gøre mere af det jeg kan lide.
-
Efter 5 dages juleferie hos mine forældre, kom jeg hjem til en plante, der havde smidt næsten alle blade – fuck, shit.
-
Pusler lidt med tanker om at leje mit ene værelse ud
-
… derfor har jeg tegnet en seng, og går med planerer om at bygge en høj en af slagsen.
-
Nytåret blev fejret i Vrå med en tidl. kollega. Vi åbnede den første champagne kl. 15.00
-
Vågnede med et brændemærke på hånden, sår på tæerne, ømme ankler, en mistet stemme og tømmermænd af den onde slags.
-
1. januar må man gerne spise chips, cheesecake og drikke cola til morgenmad.
Flair blog