Julen nærmer sig, og det er tid til at skabe noget personligt julepynt, som kan værdsættes år efter år.
Inden længe går vi ind i december, og det bliver tid til at pynte op – hvis man er til den slags. Personligt pynter jeg ikke op til jul, men jeg elsker alligevel at lave julepynt. Det er ligesom en del af hyggen og traditionerne omkring jul. Vi kan vel alle sammen huske juleklip i skolen?
Den gang var det mest mussetrapper, guirlander og julehjerter, men nu er mit julepynt anderledes. Det meste af det, jeg laver, ryger hjem til min mor, og hvert år elsker jeg at genfinde gamle projekter. Enkelte kommer endda på juletræet, og det er nærmest en ære at se mine projekter der.
Igen i år har jeg kastet mig ud i nogle kreative juleprojekter, som du også kan kaste dig over med børnene.
Lav Hjemmelavet Julepynt
Hjemmelavet julepynt er noget af det allerbedste, hvis du spørger mig. Det er enormt hyggeligt at lave det selv, og så er det en enkel måde at få personligt pynt på. I mine øjne behøver julepynt ikke altid være rødt, hvidt eller sølvfarvet. Nogle gange kan det også være helt enkelt og uden for meget lir. Det kan f.eks. “bare” være figuren, der minder mig om jul, som f.eks. en stjerne.
Jeg har i denne omgang fundet ispindene frem, som skal blive til fine julestjerner, der kan hænge i vinduet eller på en gren. Ispindene kan du dekorere lige som du har lyst, og det er et helt perfekt job for børnene. Lad dem bare gå amok i glimmer, maling og tuscher, inden du limer dem sammen.
Hvis du ikke lige er til julestjerner, kan du sagtens lave andre former og f.eks. dekorere dem som engle eller juletræer.
De overskydende ispindene kan bruges til en masse forskellige projekter, og jeg har bl.a. tidligere lavet en fin japansk lampe af ispinde.
Materialer (OBS: indeholder reklamelinks):
Sådan gør du:
-
Læg ispindene op som en stjerne. Det kan være en god idé at finde ud af, hvordan du vil lime dem sammen, inden du limer. Det er lige meget, om du vil lave en med 5 eller 6 arme. Du skal gøre det, du synes, er flottest.
-
Lim derefter enderne/hjørnerne sammen. Du kan med fordel bruge en tøjklemme til at holde enderne sammen, indtil de er tørre.
-
Sæt en snor eller en sytråd i stjernen og træk smukke perler på, der kan glitre lidt i solen.
Flair blog
Julestjerner af ispinde – Lav dit eget julepynt
4 DIY-Guides til Hjemmelavet Julepynt
Sådan sparer du penge i julen – lav dine gaver selv!
Lav Dit Eget Gavepapir: Skab Personlige Julegaver med DIY Gaveindpakning
Guide: Lav Dekorative Julekugler af Dine Gamle Magasiner eller Bøger
Hækl dit helt eget juletræstæppe
Foldede julestjerner af genbrugspapir
Sådan folder du papir diamanter – kreativ julepynt