Kontrastsweater fra Petiteknit er næste projekt, jeg kan strege på min strikkeliste. Jeg har strikket den i skønne blå og grå toner fra Filcolana.
Jeg kan strege endnu et projekt på min stadigt voksende strikkeliste. Denne gang er det en kontrastsweater fra Petiteknit. Den er simpelthen blevet så lækker og skøn i sine blå og grå farver. Nu kan efteråret bare komme an – jeg er klar.
Tålmodighed belønner sig når man strikker.
Min veninde har startet en lille klub – hvis man kan kalde det det. Hver mandag mødes vi en flok piger, og så krea-hygger vi (og drikker vin til). Det har også betydet, at jeg endelig fik strikket ærmerne på min kontrastsweater færdig. De lod vente på sig, og jeg måtte da også trevle det ene op, da jeg var halvvejs. Mest fordi jeg ikke lige fik læst opskriften ordentlig. Heldigvis har jeg et ret stort overskud, når det kommer til strik. Så jeg klarede det uden brok eller sure miner.
Blusen er mit andet projekt fra Petiteknit, og jeg elsker hendes opskrifter. Det vil man også kunne se på min strikkeliste (find den her), da langt de fleste designs, kommer fra hende. Denne bluse er simpelthen så nem at strikke, og er man stadig forholdsvis nybegynder, som er klar til lidt flere udfordringer, så kan jeg klart anbefale denne bluse. Hav evt. en hjælper i baghånden, du kan spørge til råds, ellers kan instruksionsvideoerne fra Garnstudio helt sikkert hjælpe. Her kan du få vist videoer af langt de fleste teknikker.
Hvilken slags garn har jeg brugt?
Jeg har strikket blusen i garn fra Filcolana, ligesom den “originale” er. Det er første gang, jeg strikker en bluse i dette garn. Det gør jeg gerne igen, men jeg er også fan af billigere (men selvfølgelig gode) alternativer. Farven i toppen af blusen er en tråd Arwetta Classic i farven (indeholder reklamelinks) Navy blue (145) og Talia i Bright cobalt (337). Bunden er strikket i Arwetta Classic i farven Very light grey (957) og Talia i farven Ash (330). Jeg er smask forelsket i den kobolt blå tråd, og I kan godt regne med at se mere strik med den.
Jeg har lige bestilt lækkert garn hos Yarkfreak fra Qing Fibre, som jeg tænker, skal blive til endnu en lækker sweater.
Hvad er dit næste strikkeprojekt?
Flair blog
Strik en Saga Vest: Et Turbo Strikkeprojekt til Din Garderobe
Strik – Ingen dikkedarer sweater i grønne nuancer.
Brug Alle Dine Garnrester – Fantastiske DIY Projekter venter!
Mit Strikkeeventyr: Hvorfor Jeg Altid Har Flere Projekter På Pindene
Strik en multifarvet ingen dikkedarer sweater
Kontrastsweater fra Petiteknit
Inspiration til strik- og hækleprojekter: Mine færdiggjorte bluser fra det seneste år
Ballonjakken fra Petiteknit: En Nem Strikkeoplevelse for Nybegyndere
Let strik for nybegyndere: Opdag inspirerende bluseprojekter
Den er rigtig flot!
Tak skal du have