Da Søstrene Grene åbnede op til nye varer i butikken, var jeg ikke så heldig at få fat i nogle af de fine kobber skåle. Selv ikke efter et besøg dagen efter. Det blev der gjort lidt ved den anden dag.
Da jeg var højskoleelev på Vrå Højskole, var jeg ret glad for at lave ler. Især raku var min favorit. Jeg forsøgte mig også med porcelænsler en enkelt gang, men det blev ingen større succes. Jeg lavede ovenstående kugledeformede lysestager, men eftersom de blev brændt ved for lav temperatur, blev de ikke som forventet. Jeg tog dem alligevel i brug, for selvom de ikke blev som forventet, var dealligevel ret fine. Jeg har dog i længere tid tænkt på, hvordan jeg kunne gøre dem endnu finere, men først efter to forgæves besøg i søstrene grene dukkede ideen op; de lysestager skal have en makeover med kobber.
Har man ikke et par lysestager i ler, der trænger til en make over, kan man lave nogle i lufttørrende ler. Malingen jeg brugte hedder Decorlack, og i min bøtte er der kun 15 ml, men malingen er drøj og et pensel dyp rækker langt. Mine lysestager fik to gange.
Flair blog
Sådan laver du en dekorativ dørstopper af rå beton og bomuldsreb
Skab Hygge med Soyalys DIY-sæt fra Kit Company
Byg et rullebord til dine planter