Lav et skønt stribet tæppe med ombre-effekt i tunesisk hækling til de kølige aftener. Mix dine yndlingsfarver og bring lidt farve ind i dit hjem.
Hvem elsker ikke at hygge under et lunt tæppe, måske endda et, du selv har hæklet? Der er stor tilfredshed ved at færdiggøre et større projekt. For to år siden startede jeg på dette tæppe, og det har været en rejse. Tæppet er hæklet i tunesisk hækling, en teknik jeg også brugte til min pude. Det er en fornøjelse at hækle på denne måde, selvom det tager lidt tid.
I begyndelsen skred projektet hurtigt frem med at hækle striber, men det tabte lidt momentum hen ad vejen. I flere måneder lå det bare i kurven og gav mig dårlig samvittighed. Nu, to år senere, er jeg ENDELIG færdig, og jeg elsker resultatet. Se hele tæppet i bunden af indlægget.
Skal du også kaste dig ud i at hækle et tæppe med striber?
Guide til farvevalg for et smukt stribet tæppe
Dette stribede tæppe er inspireret af Pernille fra bloggen Pescno, der skabte et smukt stykke med Kauni-garn, kendt for sin luksuriøse uldkvalitet og lange løbelængde. Jeg valgte dog at bruge Mayflowers 1 Class, et prisvenligt alternativ, der stadig tilbyder blødhed og en lang løbelængde.
Jeg slog 215 masker op på en nål 5 og brugte to nøgler af hver farve. Hver stribe består af 21 rækker (en frem og tilbage-hækling). De ensfarvede striber krævede ca. 1 nøgle garn, mens de tofarvede krævede en halv nøgle. Mine valgte farver inkluderede Marineblå, himmelblå, lys turkis, natur, lys grå, koksgrå, lys oliven og gul (reklamelink).
I tunesisk hækling er det afgørende, om du skifter farve i højre eller venstre side. Skifter du i venstre side opnår du en ombre-effekt, som jeg opnåede både i dette tæppe og min pude. Ved at skifte farve i højre side vil dit farveskift være mere markant, hvilket ikke giver den ønskede ombre-effekt. Det lyder muligvis lidt forvirrende, men så er det godt, Pernille har lavet en fin guide. Den kan forhåbentlig hjælpe dig lidt på vej, også selvom du er nybegynder.
Selvom dette tæppe ikke er et hurtigt projekt og kræver tid og tålmodighed, er resultatet absolut det værd.
Så smukt det er og med gode farvevalg:-)
Mange tak skal du have
Flot tæppe men sikke mange ender at hæfte når du laver det farveskift i venstre side?? Eller hvordan gør,du med enderne??
Jeg hæftede "kun" en ende ved hver stribe, så det var ikke så mange. De striber der er to-farvet (hver anden stribe) bliver tråden ikke brudt, men når man skifter farver i den rigtige sider, så får man den effekt (tråden lader du bare hænge uden af bryde)
Håber det giver mening, ellers lav en prøvelap 😀
Hejsa
Jeg kan se at dit opslag er lidt gammelt, så jeg håber, at besked når frem til dig. Jeg har selv hæklet i Kauni-uldgarn, men jeg synes at det ruller meget i enderne. Havde du samme oplevelse med Mayflowergarnet?
Venlig hilsen Ida
Hej.
Din besked er nået frem, jeg har holdt ferie, så har ikke fået svaret før nu.
Umiddelbart så husker jeg ikke at Mayflower garnet rullede, da jeg hæklede i det. Det kan også have noget at gøre med, at jeg hæklede tunesisk og ikke almindeligt – det skal jeg ikke kunne sige.