Lækre Daddelkugler med Lakrids: En Sund og Sød Snack

Hvem er ikke vild med en lille lækker snack til kaffen? Disse sunde daddelkugler stiller sukkertrangen med god samvittighed. De kan sammenlignes med havregrynskugler, men uden alt smørret.

Jeg er blevet vild med at bruge dadler i f.eks. snacks. De er simpelthen så lækre og søde. Derudover indeholder de både fibre, B6-vitamin, magnesium og kalium. Dadler giver også et energiboost, men man skal ikke spise for mange, da dadler stadig indeholder en del kalorier.

Jeg har lavet en omgang lækre daddelkugler med lakrids, som kan spises med gode samvittighed. Dadlerne giver sødme imens lakridsen giver dem lidt mere kant. Kuglerne kan forveksles lidt med de havregrynskugler, som vi kender fra julen, bare uden alt smørret. De er lækre snaskede og går meget godt sammen med en kop kaffe. Det er heller ikke en snacks man spiser mange af.

I skrivende stund sidder jeg med dette kit: kaffe i den ene hånd og en daddelkugle i munden. Den stiller lækkersulten og endda med god samvittighed. Jeg er vild med det lille spark man får af lakridsen. Er man ikke så vild med lakrids, kan det sagtens undlades.

Daddelkuglerne er lette at lave og ingredienserne er noget de fleste af os har liggende. Ønsker man at tilføje andre ting til kuglerne f.eks. tranebær, kakaonips eller peanutbutter er det nemt at eksperimentere, bare tag lakridsen ud af opskriften og prøv dig frem.

Ingredienser:

  • 150 g. dadler uden sten

  • 100 g. mandler

  • 2 spsk kokosolie

  • 0,5 dl ren kakaopulver

  • 1/2 tsk vaniljepulver

  • 1 spsk lakridspulver

  • 0,5 lille tsk fint salt

  • Lidt kokosmel

Sådan gør du:

  • Blend dadlerne til en blød masse. Kom evt. en spiseskefuld vand i, inden du blender. Jeg brugte en minihakker.

  • Herefter blandes massen med finthakkede mandler, kakao, salt, kokosolie, vanilje- og lakridspulver.

  • Brug hænderne til at mase det sammen til en ensartet masse.

  • Tril dine daddelkugler og rul dem i kokosmel. Sæt dem herefter i køleskabet.

Velbekomme.

Flair blog



sund-snack.jpg


Lækre Daddelkugler med Lakrids: En Sund og Sød Snack


Lækker-dadelsnack.jpg


Lækre og Lynhurtige Snacks: Dadel-Lakrids Snack

4 kommentarer til “Lækre Daddelkugler med Lakrids: En Sund og Sød Snack”

  1. Kære Michelle-Marie,

    Ved du, om det er muligt at bruge noget andet end kokosolie i disse snacks? Jeg glæder mig til at prøve dem:).

    De bedste hilsner
    Sofie

  2. Michelle-Marie Baadsgaard

    Det var det også
    Ja de er nemlig rigtig fine. jeg nåede at få to krus før de tilsyneladende blev taget af det danske marked. Kan ikke finde dem mere

  3. Michelle-Marie Baadsgaard

    Jeg prøvede med kokosmælk i stedet, og jeg forestiller mig at det bare fungerer som væde til at klistre tingene sammen. Det er jo lidt den sunde udgave af havregrynskugler, så i princippet kan man vel bruge smør også.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top