De små lysestager i selvhærdende ler er lette at lave. Den smukke kobber farve giver lige det ekstra pift. Brug evt. lysestagerne som en hjemmelavet julegave til en du holder af.
De sidste dage, jeg kunne vride ud af ferien blev brugt i værkstedet, hvor jeg bl.a. kastede mig over DIY lysestager, som jeg faktisk har lavet tidligere i selvhærdende ler. Ler behøver ikke være kedeligt eller grimt, faktisk kræver det ikke meget, før det kan blive ret fedt.
Det er ikke alle der lige har en ler ovn stående, eller kender en der har, men her er selvhærdende ler genialt. Det behøver ikke at blive brændt, og skal bare lufttørre. i ca. 24 timer Jeg er bestemt fan. Jeg brugte noget lysegrå ler, men det findes i flere farver bl.a. sort.
Det er meget let at lave disse lysestager, og det kræver meget få materialer. Jeg gav mine en kobber bund, som jeg synes, er vildt flot til det grå ler. Kun fantasien sætter grænser både med form og farve.
Materialer (reklamelinks):
-
Selvhærdende ler (reklamelink)
-
Pensel
-
Malertape
Fremgangsmåde
-
Tag en klump ler. Hvor meget du skal tage, afhænger af, hvor store dine stager skal være.
-
Denne klump skal nu formes. Jeg smed den ned i bordet på alle fire sider samt top og bund. Så bliver den lidt mere kantet. Det er ikke nemt at lave to ens stager, men det gør ikke noget, synes jeg.
-
Luk alle sprækker i leret. Brug din finger, fugt den evt. i en våd klud.
-
Hullet til lyset laver du ved at stikke lyset ned i leret. Drej lyset så hullet bliver lidt større – leret trækker sig lidt sammen når det tørrer.
-
Stil leret til tørring på et stykke plastik.
-
Når leret er tør (det tager ca. 24 timer), sætter du tape rundt om stagen.
-
Mal den nederste del af stagen, og tag tapen af med det sammen.
-
Lad malingen tørre.
Featured
Sådan laver du en dekorativ dørstopper af rå beton og bomuldsreb
Skab Hygge med Soyalys DIY-sæt fra Kit Company
Byg et rullebord til dine planter
Frisk dit sengetøj op med DIY Ombre Tekstilfarvning
DIY Projekt: Skab Mere Plads med Et Væghængt Tøjstativ af Vandrør
Skab Harmoni i Dit Hjem: Mal Dine IKEA IVAR Skabe i Samme Farve som Væggen
10 Inspirerende DIY-Projekter til Hjemmet: Skab Nyt Liv i Din Bolig med Kreative DIY-Projekter
Nyt liv til gammel lampe med spraymaling
Giv din terrakotta potte patina med kalkmaling
Sådan bygger du dit eget rustikke plankebord med masser af plads til gæster
De er helt vildt fine 🙂
Mange tak. Jeg er også blevet vildt glad for resultatet
Hvor er de skønne 😀 Elsker at tænde en masse sterinlys om aftenen her i vinter månederne!
Mange tak skal du have. Ja stearinlys er så hyggelige, elsker det